The Coca-Cola Company er én af verdens førende leverandøer af kolde læskedrikke. Derfor er køleelementer også en integreret del af vores forsyningskæde. I hele vores danske forretning findes der i dag mere end 20000 køleskabe og automater, der sikrer at forbrugerne altid har adgang til kolde forfriskninger.
Vi lægger ikke skjul på, at disse køleelementer er langt den største synder, når det drejer sig om udledning af indirekte drivhusgasser. Vi anslår selv, at de udleder tre gange så meget drivhusgas som vore produktionsanlæg og mere end fem gange så meget som vores flåde af køretøjer. Derfor er et bæredygtigt køleprogram også en af grundpillerne i vores bestræbelser på at spare energi og beskytte klimaet. Og det er udstyr, der gør en forskel.
HFC-fri isolering
Vi har allerede taget et vigtigt skridt. The Coca-Cola Company har således iværksat en beslutning om, at alle nyindkøbte køleskabe og automater skal være baseret på HFC-fri isolering. Du vil allerede i dag kunne se dem i brug i flere butiksmiljøer. Det nye køleudstyr vil generere 75% mindre udslip af direkte drivhusgasser sammenlignet med traditionelt køleudstyr.
HFC-fri kølemiddel
Vi mener, at HFC-fri køleteknologi vil kunne bidrage betydeligt til nedbringelse af den direkte udledning af drivhusgasser fra kølemidlerne. Kuldioxid og kulbrinte, der begge er naturlige HFC-fri kølemidler, har således en mindre direkte indvirkning på klimaet og forbedrer samtidig energieffektiviteten under typiske driftsforhold. Vores nye HFC-fri køleskabe og autometer udleder 99 pct. mindre drivhusgas end det konventionelle køleudstyr, der anvender kølemidler som R134A.
Energibesparende system
Vi arbejder kontinuerligt på at reducere energiforbruget i vores køleudstyr. Det virkelige gennembrud i dette arbejde er vores selvudviklede Energy Management System, EMS-55, der sørger for at optimere energiforbruget i køleskabe og automater i forhold til døgnets forbrugsmønster. Det reducerer faktisk energiforbruget med op til 35 pct.
I slutningen af 2009 vil ca. 3200 af disse EMS-55 enheder være indsat i vore køleskabe og automater rundt om i Danmark. Den samlede årlige energireduktion ved disse tiltag er beregnet til mere end 4.100.000 kWh med en tilsvarende nedbringelse af indirekte drivhusgasser på over 1160 tons.
Læs mere her om indsatsen for at reducere vores påvirkning af miljøet.

Public Affairs &

Telefon: (+45) 3327 3377
'Coca-Cola', 'Coke', 'Coca-Cola light', ’Coke light’, ‘Coca-Cola zero’, ‘Coke zero’ the design of the 'Coca-Cola' contour bottle, 'the Modified Dynamic Ribbon', 'Fanta', ‘Fanta zero’, 'Sprite', 'Sprite zero', 'Kinley', 'Minute Maid', 'Powerade', Powerade Mountain Blast',’ Onside’, 'Onside Sport, 'Burn’ and 'Burn Intense Energy’ are trademarks of The Coca-Cola Company.
'Kildevæld' and ‘Kurvand’ are registered trademark of Refreshment Products Denmark ApS. © 2010 Refreshment Products Denmark ApS.
'Ramlösa' is a registered trademark of Carlsberg Sverige AB and used under license. © 2010 Carlsberg Sverige AB
'Nestea' is a registered trademark of Societe des Produits Nestle S.A. © 2008 The Coca-Cola Company.