Coca-Cola ®
Sitemap Print
Forside Profil Produkter Presse Forbrugerservice Karriere
Presse
Pressemeddelelser Billedarkiv Pressekontakt

Pressemeddelelser

Her kan du læse de nyeste pressemeddelelser – eller find tidligere publicerede.

En flyvende forretning
Tilbage til listen

25-03-2004

Miljøinitiativet Den Grønne Karavane er netop udvalgt blandt flere hundrede ansøgere til at modtage støtte fra miljøfonden ‘The SAS & Coca-Cola Environmental Foundation’, der hvert år donerer beløb til projekter i Norden og Baltikum. Den Grønne Karavane besøger i foråret et antal skoler nord for København:

Buddinge Skole – den 26. og 27. april
Gentofte Skole – den 5. og 6. maj
Herlev Privatskole – den 13. og 14. maj

”Den Grønne Karavane er et stort og omfattende projekt, hvor 25 engagerede voksne i to dage guider mange hundrede børn gennem forskellige værksteder, hvor de bl.a. lærer at lave skulpturer af gammelt skrammel, tilbereder økologisk mad og udgiver publikationen ’Miljøavisen’. Uden donationen fra SAS og Coca-Cola havde vi ikke kunnet gennemføre alle de karavaner, som vi ønskede,” siger Lene Midtgaard, der er Grøn Guide i Gentofte og har været med til at lave Den Grønne Karavane siden 2002.

Pengene i den fælles miljøfond under SAS og Coca-Cola kommer fra salg af produkter fra The Coca-Cola Company om bord på SAS-fly. Det vil sige, at de passagerer, der har købt cola på flyet eller i lufthavnenes lounges, nu er med til at sikre to dages intensiv miljøundervisning af flere hundrede børn i københavnsområdet.

”Jeg synes, det er utroligt positivt, at SAS og Coca-Cola har valgt at sætte fokus på netop miljøet – det sender et vigtigt signal til de unge, når internationale virksomheder engagerer sig i miljøhensyn,” siger Lene Midtgaard.

The SAS & Coca-Cola Environmental Foundation støtter udelukkende unges miljøprojekter, der er udviklet og varetages af skoler og andre nonprofitorganisationer i Skandinavien og Baltikum. I de senere år har fonden støttet projekter relateret til affaldssortering, genbrug og vandressourcer. Projekterne kommer normalt fra skoler og græsrodsorganisationer.

”Coca-Cola ønsker at være medvirkende til, at næste generation bliver introduceret for en fornuftig omgang med miljøet. Den Grønne Karavane repræsenterer netop en sådan intensiv og ’hands on’-undervisning i, hvordan man bedst omgås de ressourcer, som er blevet os givet, og som vi er forpligtede til at værne om,” siger kommunikationsdirektør i Coca-Cola Nordic, Kenth Kærhøg.

Blandt øvrige projekter, som modtog store legatportioner, var: Göteborgs Ornitologiska Förening, Sverige, Vest-Telemark Ressurssenter, Norge, Jokela High Junior School og Riihenmäen Koulom, begge fra Finland, samt Rekyva Basic School og ECAT, begge fra Litauen.

For mere information om miljøfonden, tidligere legatmodtagere og hvordan man ansøger om legater: www.environmental-foundation.com

Yderligere information:

Kenth Kærhøg
Kommunikationsdirektør
Coca-Cola Danmark A/S
Tlf.: 40 36 58 13

Lene Midtgaard
Grøn Guide, Gentofte
Tlf.: 24 48 97 99

Legal disclaimer Privacy policy

'Coca-Cola', 'Coke', 'Coca-Cola light', ’Coke light’, ‘Coca-Cola zero’, ‘Coke zero’  the design of the 'Coca-Cola' contour bottle, 'the Modified Dynamic Ribbon', 'Fanta', ‘Fanta zero’, 'Sprite', 'Sprite zero', 'Kinley', 'Minute Maid', 'Powerade', Powerade Mountain Blast',’ Onside’, 'Onside Sport, 'Burn’ and 'Burn Intense Energy’ are trademarks of The Coca-Cola Company.
'Kildevæld' and ‘Kurvand’ are registered trademark of Refreshment Products Denmark ApS. © 2010 Refreshment Products Denmark ApS.
'Ramlösa' is a registered trademark of Carlsberg Sverige AB and used under license. © 2010 Carlsberg Sverige AB
'Nestea' is a registered trademark of Societe des Produits Nestle S.A. © 2008 The Coca-Cola Company.