Ny enstrenget brand-strategi skal gøre det lettere for forbrugerne at vælge den Coca-Cola, der passer til netop deres livstil og behov

KØBENHAVN, DEN 5. MARTS 2015: Coca-Cola Danmark meddelte i dag, at selskabet vil samle Coca-Cola™ porteføljen, herunder Coca-Cola, Coca-Cola Light og Coca-Cola Zero, under et samlet brand for at skabe en fælles identitet og markedsføring og dermed gøre det nemmere for forbrugerne at træffe deres personlige valg.

Denne meddelelse kommer samtidig med at Coca-Cola markerer 100-året for den unikke og ikoniske konturflaske. Siden den oprindelige Coca-Cola blev lanceret, har brandet stået for god smag, forfriskning og hyldest til det positive livssyn verden over. For at imødekomme ændringer i forbrugernes smag, kostvaner og livsstil, har Coca-Cola undervejs introduceret nye brands, der giver forbrugerne flere valg i forhold til smagsvarianter og energiindhold, samtidig med at den umiskendelige smag af Coke er bevaret.

Disse brands samles nu i et fælles udtryk, der tydeliggør arven fra den oprindelige Coca-Cola på tværs af hele cola-kategorien. De enkelte varianters unikke smag og funktionelle fordele vil blive fremhævet i design og markedsføring, så det bliver lettere og enklere for forbrugerne at vælge netop den Coca-Cola, der passer til deres aktuelle behov.

Den enstrengede brandstrategi indebærer, at:

  • Al markedsføring, merchandise og sponsorering af Coca-Cola i Danmark vil få en fælles identitet
  • Alle emballager får samme unikke Coca-Cola brand stil, uanset om der er tale om brands med eller uden kalorier eller smagsvarianter med kirsebær eller vanilje.
  • Alle varianter af Coca-Cola vil fremhæve de individuelle karakteristika og forskelle ved hjælp af unikt design og klare ingrediensbeskrivelser.

Med den nye enstrengede brandstrategi bliver valg og muligheder kernen i al markedsføring, der på den måde letter den enkeltes forbrugsvalg.

"Som virksomhed er vi privilegeret fordi Coca-Cola er et af de mest elskede og mest ikoniske brands i verden. Med den nye enstrengede brandstrategi bliver Coca-Cola en samlet familie, og vores markedsføring vil afspejle mangfoldigheden i vores portefølje; en mangfoldighed, der tilgodeser forbrugernes forskellige behov og livstil. Uanset om du vælger ”the real thing” eller en variant uden

kalorier, er der altid en Coca-Cola, der passer til dit behov”, udtaler landeansvarlig for Coca-Cola Danmark, Charlotte van Burleigh.

Den nye enstrengede brandstrategi bliver implementeret fra maj 2015, umiddelbart efter afviklingen af den igangværende kampagne ”Kiss Happiness”, der fejrer 100-året for den unikke konturflaske.

 

 

For yderligere information:

Kommunikationschef, Mikael Bonde-Nielsen, telefon +45 51585813

For billeder og information kontakt venligst Christina Schärfe Lambach, +45 40 55 5306 eller csl@essencius.dk

Billede vedhæftet.