Jordbær og fløde, jordbær og chokolade, jordbær og eddike. Vent, eddike?

Vores ganer er vant til en variation af testede smagskombinationer, der bare går godt sammen. Men der er selvfølgelig også de smagskombinationer, du aldrig har tænkt over og som overrasker positivt.

Videnskabsfolk har observeret, at opskrifter fra den vestlige verden har en tendens til at kombinere smage med fælles sammensætninger, men de har også observeret, at man eksempelvis i det østlige Asien undgår at kombinere smage med fælles sammensætninger. Både thailandsk og italiensk mad smager jo fantastisk, så hvordan fungerer alt det med smagskombinationer egentlig?

6 usædvanlige smagskombinationer fra verden over

  1. Jordbær og balsamico eddike
    Denne italienske klassiker er stille og roligt blevet etableret som en anerkendt smagskombination. Den brændende karakteristik af god balsamico eddike fremhæver de lækre smagsnuancer i jordbærene.

  2. Ost og honning
    En klassisk mellemøstlig kombination, der ofte bliver spist til morgenmad. Kombinationen er bedst serveret på friskbagt brød, med blid hvid ost og en frisk og lækker honning.

  3. Kylling og chokolade
    Her kommer undskyldningen for at spise chokolade til hvert måltid! Den klassiske mexicanske mole sauce (chillisauce) er lavet af en kombination af chilli, chokolade eller kakaopulver og andre krydderier. Den serveres som regel med kylling. Mexicanerne er i selskab med spanierne, der også bruger chokolade i mange af deres saucer til kød.

  4. Græskar og sukker
    I Australien ovnsteger man græskar og bruger det i vinterlige supper, men sjovt nok bruger man i USA græskar til at fodre griser – undtagen den ene dag om året, hvor de bruger græskaret til dessert. Græskartærte er en klassisk dessert til feriesæsonen, hvor græskarpuréen blandes med fløde og to typer af sukker for at skabe en sød tærte.

  5. Æg og rødbede
    I Australien er det populært at kombinere spejlæg og rødbeder i burgere. Men det er ikke kun i burgere, hvor kombinationen fungerer, et kogt æg med rødbeder er nemlig også populært i både salater og sandwich.

  6. Peanuts og Coca-Cola
    Denne kombination lyder måske som noget du kender, et glas iskold Coca-Cola med en skål peanuts er altid en lækker snack. Men i sydstaterne i USA er kombinationen en smule anderledes. Her bliver de to mikset, hvor man putter peanuts ned i en Coca-Cola og derefter drikker mikset af de to. Kombinationen af den søde iskolde Coca-Cola og den salte knasen er en anerkendt kombination, der har eksisteret i flere generationer i sydstaterne.