Igennem deres historie har, The Coca-Cola Company fanget tidsånden gennem selskabets reklamekunst. Fra de første reklamekalendere, der blev produceret i 1890'erne, har Coca-Cola blevet forbundet med design og livsstil fra de epoker, som kunsten repræsenterer.

The Coca-Cola Company har brugt værker af nogle af de dygtigste kunstnere i tiden, heriblandt de føren-de kunstnere fra USA’s guldalder inden for illustration. Deres arbejde for Coca-Cola er eksempler på det klassiske og ærkeamerikanske billede i første halvdel af det 20. århundrede. De berømte illustratorer producerede malerkunst for The Coca-Cola Company fra starten af århundredet og ind i 1960'erne, hvor deres kunstform blev erstattet af fotografiet i vore reklamer.

De mange kunstneres arbejde for Coca-Cola er smukt illustreret i Coca-Cola Girls: An Advertising Art His-tory af Chris H. Beyer (Collectors Press, Inc.). Den rigt illustrerede bog fanger Coca-Cola’s overbevisende brug af livlige og friske unge kvinder, som altid er klædt i den nyeste mode. Størstedelen af Coca-Cola’s reklameplakater og kalendere viste disse smukke kvinder, som blev synonyme med det bedst kendte varemærke i verden.

I sin bog, som er den første kunstbog, der har fået tilladelse til at benytte billedmateriale fra The Coca-Cola Company, skriver Beyer: "Et fokus, der går igen i hele Coca-Cola’s reklamearbejde, er attraktive unge kvinder, som overtaler deres publikum til at nyde et glas 'lækkert' og 'forfriskende' Coca-Cola."

The Coca-Cola Companys tidligste brug af en kunstners signatur var i forhold til Hamilton Kings værker - en prominent kunstner fra århundredskiftet. King illustrerede de smukke "Coca-Cola- piger" til kalendere fra 1910 til 1913. Hans arbejde ses også på serveringsbakker.

I løbet af de næste 25 år brugte Coca-Cola en lang række forskellige illustratorer, hvoraf nogle signerede deres værker. Men de fleste gjorde ikke. De anonyme håndværkere producerede flotte illustrationer med dybe farver, som prydede kalendere og andet salgsmateriale.

I midten af 1920'erne begyndte The Coca-Cola Company at arbejde sammen med en ung illustrator, som skulle vise sig at blive synonym med både Coca-Cola og julemanden. Hans navn var Haddon H. Sundblom.

Lysbilledshow: Coca-Cola reklamekunst fra det 20. århundrede
Billedtekster:
Frederic Stanley, som var soldat under Første Verdenskrig, tegnede dette i 1952.
Gil Elvgren, der var en af Haddon Sundbloms elever, var kendt for sine pin-uppiger. Dette billede blev lavet i 1955.
Haddon Sundbloms billeder af julemanden til Coca-Colas julekampagner var med til at skabe et portræt af julemanden som en rund og munter gammel mand i rødt og hvidt tøj. Billedet af Sprite Boy blev tegnet i 1949.
Fredrick Mizen illustrerede den første Coca-Cola-reklametavle i 1925. 'Greatest Pause on Earth' ('Den bed-ste pause i hele verden') blev afsløret i 1940.
Dette lunefulde billede blev skabt af Frederic Mizen i 1931 og viser et par brune bjørne fra Yellowstone, som nyder en kold forfriskning.
"Out Fishin" ('På fisketur'), der blev malet i 1935, er det mest berømte værk udført af Norman Rockwell for Coca-Cola.
N.C. Wyeth, som var far til kunstneren Andrew Wyeth, fik til opgave at male dette værk til kalenderen, som markerede Coca-Colas 50 års jubilæum.

Haddon H. Sundblom (1899-1976)

Sundblom, som var uddannet fra the Art Institute of Chicago og the American Academy of Art, udviklede en livlig stil, som skildrede glade mennesker. Disse farverige og muntre illustrationer blev velkendte og opmuntrende ikoner gennem Den Store Depression i 30’ernes USA.

Sundblom arbejde ikke alene for The Coca-Cola Company, men skabte også "Quaker Man" - figuren for the Quaker Oats Company og udførte tillige arbejde for Packard, Nabisco og Colgate-Palmolive.

Sundblom skabte sin første julemand for The Coca-Cola Company i 1931. Sundblom fortsatte med at teg-ne julemanden til julekampagner i mere end 30 år. På det tidspunkt var Sundbloms julemand blevet en blivende, amerikansk tradition og ændrede permanent Skt. Nikolaus' afbildning til en buttet og munter mand, klædt i rødt og hvidt.

Mere end 40 af Sundbloms originale oliemalerier af julemanden er blevet bevaret i The Coca-Cola Companys arkiver i Atlanta. Andre berømte illustratorer, som har skabt værker for Coca-Cola indbefatter:

Norman Rockwell (1894-1978)

Norman Rockwell blev født i New York City og besluttede tidligt at blive kunstner. Han blev uddannet på the New York School of Art, the National Academy of Design og The Art Students League.

Imellem 1928 og 1935 tegnede Rockwell seks forskellige illustrationer, som blev brugt i Coca-Cola- kalendere, på serveringsbakker, plakater og i en annonce i Saturday Evening Post.

Hans bedst kendte illustration for Coca-Cola var, måske, "Out Fishin" 1935 ('På fisketur') - der viser en ung dreng, som ligner Tom Sawyer, siddende på en træstub, mens han fisker, i selskab med sin hund og en flaske Coca-Cola.

N.C. Wyeth (1882-1945)

Newell Conyers Wyeth, som var en af Amerikas førende illustratorer og far til kunstneren Andrew Wyeth, fik i opdrag at udføre illustrationer til The Coca-Cola Company, heriblandt annoncer til tidsskrifter, kalen-dere og plakater. Blandt plakaterne var der en serie illustrationer om trælast- og transportindustrien til undervisningsserien "Our America" ("Vores Amerika"). Wyeth blev hyret til at producere Coca-Cola’s ka-lender i anledning af 50-års jubilæet i 1936.

Hans illustration var en klassiker, med en New England kystlinje i baggrunden og en skægget gammel sø-mand, der læner sig op ad sin båd, mens en lille pige står tæt derved, begge med en flaske Coca-Cola.

Gil Elvgren (1914-1980)

Elvgren, som var Haddon Sundbloms studerende, er måske bedst kendt for at tegne og male pin-up pi-ger. Hans stil mindede så meget om Sundbloms, at han kunne færdiggøre billeder, som hans mentor var startet på.

"Elvgren er nok den kunstner efter Sundblom, hvis kunstneriske billeder associeres mest med Coca-Cola," fortalte Elvgrens søn Drake til The Coca-Cola Collectors News i 1999. Drake Elvgren og medforfatter Max Allen Collins udgav en 200-siders bog om Gil Elvgren med titlen: 'Elvgren: His life & Art' ('Elvgren: Hans liv & kunst') (Collectors Press, Inc.), som indeholder mange af hans annoncer for Coca-Cola samt dokumentar-fotos af modelarbejde for disse annoncer.

Fredrick Mizen (1888-1964)

Mizen blev født i Chicago og er mere kendt for sine malerier af indfødte amerikanere end for sine kom-mercielle illustrationer. Han illustrerede den første reklametavle for Coca-Cola i 1925 og producerede værker for utallige tidsskrifter, herunder Colliers og the Saturday Evening Post. Han producerede også malerier, som The Coca-Cola Company anvendte i annoncer i aviser og tidsskrifter. Et af hans mest kendte værker for The Coca-Cola Company var en illustration af brune bjørne, der drak Coke i Yellowstone Natio-nal Park.

Frederic Stanley (1892-1967)

Stanley blev født i Vermont og modtog aldrig nogen formel kunstnerisk uddannelse. Efter at have været soldat i Første Verdenskrig, solgte han fire malerier i New York og tilbragte resten af sin karriere som suc-cesrig kommerciel kunstner. The Coca-Cola Company var en af 28 virksomheder, som benyttede sig af hans evner som illustrator.

Bestilt folkekunst

I mange år brugte folkekunstnere Coca-Cola som genstand for deres kunstværker på grund af brandets popularitet. Under de Olympiske Lege i Atlanta i 1996 arrangerede vi Coca-Cola’s Olympiske Salut til folke-kunst-udstillingsgenstande, som omfattede værkerne af folkekunstnere fra 54 lande. De brugte naturlige materialer fra deres hjemegne til at skabe omridset af Coca-Cola -flasker. De tredimensionale skulpturer var mellem en halv meter og næsten fire meter høje.