1006 Navy Chair lavet af aluminium bliver opdateret som 111 Navy Chair, lavet af 111 genanvendte plast-flasker

The Electrical Machine and Equipment Company — Emeco — i Pennsylvania var ikke ligefrem den mest oplagte partner for Coca-Cola. Og endnu mere mærkeligt er resultatet af selskabernes fælles anstrengel-ser: En plastikstol i 1940'er-stil. Historien begyndte, da Coca-Cola søgte samarbejdspartnere, der skulle komme med ideer til genanvendelse af plastflasker. Projektets formål var at vise, at noget, der er lavet af genanvendt plastik, kan være af høj kvalitet, holdbart og endda yderst attraktivt.

Emeco blev etableret som virksomhed i 1944 for at stå for leverancen af en let, holdbar stol til den ameri-kanske flåde til brug på skibe og baser som en del af krigsindsatsen. Stolene skulle laves af aluminium, et metal der var særdeles udbredt inden for flyindustrien. Efter krigen fortsatte militæret og andre offentli-ge styrelser med at bestille stolen, som bar navnet 1006. Men med tiden blev der længere mellem ordrene.

Gregg Buchbinder, som er virksomhedsleder og CEO for Emeco, tog sin passion for bæredygtighed med sig til virksomheden.

Sidst i 1990'erne fik Emeco eksklusive bestillinger på stolen fra usædvanlige steder: The Paramount Hotel i New York, som Philippe Starch var ved at nydesigne, og Giorgia Armani i Milano. Arkitekter og designere havde genopdaget stolen og fundet den tidsløs, enkel og ikonisk.

Emeco etablerede en række prominente alliancer med de designere og arkitekter, som værdsatte stolen: Philippe Starch, Frank Gehry, Norman Foster, Jean Nouvel, Konstantin Grcic og BMW's chefdesginer Adri-an van Hooydonk.

Da Coca-Cola kom til Emerco i 2006 stod det hurtigt klart, at de to selskaber havde noget til fælles. Begge virksomheder havde spillet en ganske central rolle under Anden Verdenskrig: Coca-Cola som leverandør af den forfriskende Coke til amerikanske soldater verden over; Emeco som leverandør af stole til de samme soldater i tjeneste. . Det gik hurtigt op for Emeco’s chefer, at "den fyr der sad i en Emeco-stol dengang, sikkert også drak en Coke."

Nyt holdbart PET-design

Samarbejdet med Coca-Cola indebar, at Emeco måtte forholde sig til de udfordringer, det gav at genbru-ge plast-PET, hvilke er meget større, end når man genanvender aluminium. Det er relativt enkelt at bruge PET til produkter som T-shirts og tæpper, men meget svært at forme en strukturel stol af PET-materiale. Så det tog eksperterne flere år at finde den rigtige opskrift til det nye materiale, der nu kendes som rPET.

Emeco Broom Barstool blev skabt af Philippe Starck og Emeco og er lavet af postindustrielt affald - 75 % polypropylenaffald og 15 % træfibre fra træproduktion.
Til slut, i 2010, var det færdige produkt klar: En attraktiv version af den originale Emeco-stol fremstillet af rPET. I overensstemmelse med virksomhedens brug af numeriske navne og den kendsgerning, at hver stol var fremstillet af 111 genanvendte Coca-Cola PET-flasker, blev den navngivet 111 Navy Chair. Stolen blev samme år introduceret på Milanos møbelmesse. En af de modeller, man kunne vælge, var måske ikke så overraskende i Coca-Cola’s velkendte røde farve.