Offentlighedens opfattelse er tit med til at forme virkeligheden, og vi er interesserede i at vide, hvad du tænker og mener. I stedet for bare at svare ”ingen kommentarer”, besvarer vi de kritiske spørgsmål direkte. På den måde håber vi, at det bliver lettere for dig at forstå, hvordan vi forholder os til forskellige emner, og hvorfor vi vælger at gøre tingene, som vi gør.

Spørgsmål. Hvordan måler Coca-Cola ”water replenishment” – dvs. hvor meget vand der gives tilbage og erstattes i forhold til, hvor meget koncernen sælger globalt?

Svar. Vi bygger vores målinger på tilbageføringsprojekter, som på sikker og bæredygtig vis sikrer lokalsamfund og naturen vand til fortsat brug. Disse projekter omfatter rent drikkevand, genetablering eller genopfyldning af vandskel og opsamling af regnvand blandt flere lokalt forankrede projekter. Mængden af vand (målt i liter) bliver derefter beregnet i forhold til mængden af vores salg af læskedrikke i et givent år. Fx var det totale salg af læskedrikke i 2015 ca. 166 mia. liter. Og vores tilbageføringsprojekter løb op i 191,9 mia. liter returneret vand til lokalsamfund og naturen. Bemærk, at salgstallet er en anelse højere end den producerede produktmængde på vores anlæg – 151,1 mia. liter. Det skyldes sodavandsapparater ude hos vores kunder, som vi også medregner i vores bestræbelser på at tilbageføre og erstatte vandet.

Coca-Cola medregner kun tilbageføring af vand fra projekter, der sikrer vand til lokalsamfundet og/eller naturen. Vi er involveret i mere end 500 samfundsrelaterede vandprojekter, men ca. 300 af disse er målrettet vandinfrastruktur, politik, sanitære forhold eller uddannelsesprogrammer. Selvom denne type projekter opfylder et vigtigt behov, leverer de ikke øjeblikkelige fordele i forhold til vand, og tæller derfor ikke med i vores beregninger for erstattet vand. I 2015 beløb 248 projekter i 71 lande sig til 115 % erstattet vand. Vi medregner alene den del af et vandprojekt, der er direkte finansieret eller iværksat af Coca-Cola. Vi tager således ikke æren for den tilbageførte eller erstattede mængde vand, som vores partnere selv har finansieret.

Spørgsmål. Når I ”erstatter eller tilbagefører” vand, betyder det så, at I fører vand tilbage til de kilder, hvorfra jeres tapperier fik vandet fra?

Svar. Svaret er: til tider. På alle vores produktionsanlæg får vi vandet fra lokale kilder – enten ført via rør fra kommunale systemer (der henter deres vand i floder, søer, vandreservoirer eller grundvandet) eller hentet direkte under fremstillingen fra grundvandskilder eller ditto overfladevand (i visse tilfælde benytter vi også opsamling af regnvand, og få steder henter vi vand fra havet).

Vi behandler vandet og anvender det i driftsprocesser (fx i forbindelse med rensning af blandingstanke eller i køletårne) og til at producere vores læskedrikke. Vandet forlader fabrikken på to måder: Lidt mere end halvdelen af vandet (i gennemsnit) ender i vores produkter. Resten anvendes til rensning og andre produktionsprocesser. Bemærk, vi har forbedret effektiviteten af vandanvendelsen 13 år i træk til en samlet reduktion af forbrugt vand per liter færdigt produkt på 27 % siden 2004.

Vores vandforvaltningspolitik kræver, at det resterende vand, der ikke er indeholdt i vores produkter, skal behandles i henhold til relevant lovgivning og tilbageføres, så det understøtter det naturlige vandliv – også selvom dette ikke er påkrævet ifølge lokal lovgivning – inden det ledes ud i det lokale miljø (vandskel) eller tilbage via kommunale systemer. Uanset hvad ender vandet i lokalmiljøet. I de fleste tilfælde betyder denne praksis, at halvdelen af det vand, som vi anvender, tilbageføres til den kilde, hvorfra vandet oprindeligt kom fra.

Det resterende vand er at finde i vores produkter, og det er salgsmængden af denne færdige læskedrik, som vi arbejder på at tilbageføre via vores samfundsrelaterede vandprojekter. Vi tager udgangspunkt i lokalområdernes sårbarhed og behov og udvælger med vores samarbejdspartnere de projekter, der kan gøre størst muligt gavn og få indvirkning på vandskel, lokalsamfund og menneskers levebrød. Nogle projekter involverer initiativer, der ikke kan måles i forhold til det at tilbageføre vand, men som er lige så vigtige for lokalsamfundene, så dem gennemfører vi også. Eksempler på dette er vores samarbejde med lokale regeringsmyndigheder for at øge opmærksomheden på vandeffektiviteten i husstanden og ordentlige sanitære forhold.

En del af vores tilbageføringsprojekter sender vandet direkte tilbage til den kilde, som vi anvender. Andre projekter er ikke direkte relateret til de vandskel vores fabrik benytter, men vigtige for at imødekomme lokale myndigheder, lokalsamfund og partneres behov. Vi søger projekter, der gavner direkte, og som kan skaleres op, så de når ud til flere mennesker og til andre dele af økosystemet – eller projekter, der er lette at lære af og som kan overføres til andre steder med lignende udfordringer. Derudover har vi fokus på at koncentrere vores tilbageføringsprojekter af vand, hvor behovene er størst, og på områder, hvor vi har identificeret en risiko via vores Source Vulnerability Assessments (SVA – sårbarhedsvurdering af vandkilde).

Du tænker måske stadig på de anlæg, hvor vi ikke tilbagefører hele den vandmængde, som vi bruger, til kilden, hvorfra vi henter vandet. På alle anlæg stiller vi krav om en drift, der tager højde for bæredygtigheden ved den vandforsyning, som de deler med andre, hvad angår kvalitet, kvantitet og andre forhold – fx hvilken infrastruktur, der er tilgængelig for at behandle og distribuere vandet (vi kalder dette for SVA – sårbarhedsvurdering af vandkilde). 

Ifølge SVA skal anlægget indledningsvis vise, at deres vandforbrug og vandudledning ikke forhindrer andres adgangsmuligheder til tilstrækkelig vandmængde af en rimelig kvalitet. Dette er en rettigheds-baseret ”do not harm”-tilgang. Men trods dette kan nogle vandkilder stadig være sårbare. Vi kræver derefter, at hvert anlæg udvikler og implementerer en ”Source Water Protection”-plan med det formål at få flere til at lede efter løsninger i fællesskab. For os kan det resultere i vandtilbageføringsprojekter eller give andre muligheder.

Så selvom alle anlæg måske ikke tilbagefører eller erstatter den totale mængde forbrugsvand vand direkte til kilden, arbejder alle vores fabrikker på at sikre, at de ikke påvirker vandkilderne negativt og samarbejder med lokalsamfundet om langsigtede løsninger.

Spørgsmål. Hvorfor dækker jeres tilbageføringsprogrammer af vand ikke det vand, jeres produkter indeholder som følge af dyrkningen og forarbejdningen af jeres landbrugsingredienser (jeres undersøgelser viste, at en stor del af jeres samlede vandfodaftryk skal findes inden for afgrøder)? 

Svar. Vi arbejder hen imod bæredygtighed i verdensklasse, hvad angår forbruget af vand i vores direkte drift og i vores forsyningskæde for landbrugsingredienser. Der er signifikante forskelle mellem disse aspekter i vores forsyningskæde, herunder niveauet og muligheden for styring og påvirkning, omfanget af vandforbrug, geografi og omgivelser (for det meste bymæssige, hvad angår vores anlæg – og landlige, hvad angår landbrug), økonomiske modeller og incitamenter samt regulativer. 

Disse forskelle kræver en anden form for strategi for at opnå det samme: bæredygtigt forbrug af vand. 

På vores egne anlæg kan vi handle direkte. Med hensyn til landbrugsingredienser er vi nødt til at gå via vores forsyningskæde. Vores samarbejde begynder hos vores direkte leverandører, men det er sjældent dem, som dyrker afgrøderne (bønder, landmænd) eller dem, som bearbejder afgrøderne (som fx en sukkermølle). På samme måde som du køber dine varer i et supermarked – eller en restaurant handler med en leverandør, som køber sine varer hos en landmand ­– er vores leverandører tilsvarende en del af kæden fra jord til bord (eller flaske i vores tilfælde).

Vi skal derfor arbejde os hele vejen gennem vores forsyningskæde for at sikre et ansvarligt forbrug af vand blandt alle de bønder, som fremstiller de ingredienser, vi anvender. Vi har angivet vores virksomheds forventninger til bæredygtigt landbrug i vores Sustainable Agriculture Guiding Principles (SAGP). Vandressourceforvaltning, dvs. effektivitet, kontrol af forurening og bæredygtigt kildevand er centrale dele i SAGP. 

I løbet af de sidste tre år har vi arbejdet tæt sammen med vores vigtigste leverandører om at kommunikere SAGP-retningslinjerne – eller tilsvarende retningslinjer – i landbrugene. At implementere disse retningslinjer i landbrugene kræver involvering af bønderne for at nå til en forståelse og en ændring af adfærd, som i sidste ende kan kvalitetsvurderes og kontrolleres. Det er en lang rejse, og vi har gjort store fremskridt, specielt inden for te, kaffe, lime og sukker. Men der er stadig meget at tage fat på.

Kort sagt arbejder vi både i landbruget og i den direkte drift hen imod målinger og mål inden for bæredygtighed. Vi bruger forskellige tilgange for at styre realiteter og krav ved de meget forskellige forretningsmodeller.

Spørgsmål. Betaler I tredjeparter for at gennemgå og vurdere jeres fremskridt inden for tilbageføring af den mængde vand, I bruger?

Svar. Ja, vi betaler for den ydelse, som enhver anden virksomhed eller person betaler for en ydelse. Vi betaler en fornuftig, gængs pris for den givne ydelse: gennemgang af data, vurdering af programmer og projekter og kontrol af oplysningernes nøjagtighed. Vi bruger respekterede tredjeparter, der er objektive i deres gennemgang, og som leverer kritisk feedback på vores arbejde og fremskridt.

Spørgsmål. Mener I, at alle virksomheder burde erstatte det vand, de bruger?

Svar. Vi mener, at alle brancher skal starte med at få en forståelse af deres vandforbrug, hvor vandet kommer fra, og hvordan forholdet er mellem forbrug og den forsyning, der er til rådighed.

En virksomhed bør indledningsvis fokusere på vandforbruget i den direkte drift ved først at måle vandforbruget, arbejde hen imod større effektivitet og sikre, at virksomhedens spildevands- og regnvandsudledning ikke påvirker miljøet negativt. Når det er på plads, bør virksomheden undersøge vandskel, der grænser op til deres ejendom, bevæge sig op igennem deres forsyningskæde og se på, hvordan alle involverede forvalter vand. Og i virkeligheden skal de også bevæge sig i modsatte retning og se på, hvordan deres varer eller ydelser forbruges af andre. Alle led i denne forsyningskæde gør brug af vand og står givetvis over for udfordringer.

Derefter kan virksomheden overveje, hvilke risici og muligheder disse udfordringer repræsenterer og udvikle en relevant strategi til formålet.

Vores tilbageføringsprogram af vand relateres til mængden af de færdige produkter, vi sælger. Noget som i sidste ende afspejler det reelle vandforbrug eftersom vandet, som ikke indgår i produkterne, bliver behandlet og tilbageført til lokalmiljøet. Andre brancher kan meget vel opleve, at de ved at forholde sig til deres vandforbrug målt i kvalitet og kvantitet, får et let forståeligt og effektivt redskab til at motivere deres medarbejdere, markere fremskridt og måle effekten af deres tiltag. 

Spørgsmål. Hvorfor arbejder I med partnere, og hvordan udvælger I dem?

Svar. Når vi træder ud af vores direkte drift for at samarbejde med eksterne partnere omkring vandudfordringer, træder vi ind i et fællesmiljø. Vand er et ultimativt fælles gode – overalt er alle brugere af vand fælles om at dele vandforsyningerne og har et fælles ansvar for forvaltningen af vandet. Derfor indgår vi partnerskaber med disse brugere af vand inkl. NGO'er og andre organisationer med interesse i vand fra civilsamfundet. Ikke alene skal vi være en samarbejdspartner, vi har også lyst til det, fordi vi tror på, at fælles tiltag har større gennemslagskraft. 

Disse partnerskaber starter altid med lokalsamfundet og de lokale myndigheder. Begge er vigtige aktører, for at et vandprojekt kan blive en succes.

Når vi søger andre samarbejdspartnere, vælger vi dem, der kan tilføre andre perspektiver, den nødvendige ekspertise og erfaring og/eller flere ressourcer. Uanset om partnerne kommer fra andre brancher, fra kommercielle virksomheder, er bønder, forskere, hjælpe- og udviklingsorganisationer eller NGO'er, leder vi efter nogen, som har en grundlæggende interesse i lokale udfordringer og er indstillet på at arbejde for langsigtede løsninger. 

Spørgsmål. Erstatter I vandet 100 % alle de steder, hvor I driver forretning?

Svar. Nej. Vores fremskridt inden for tilbageføring af vand er baseret på de samlede globale tiltag. Vi erstatter vandet 100 % eller mere på 12 ud af vores 18 forretningsenheder. I flere lande (bl.a. Brasilien, Mexico, Indien, Kina og USA) erstatter vi vandet 100 % eller derover. På andre markeder arbejder vi stadig med kurs mod 2020-målet om at give 100 % af det vand, som vi anvender tilbage til lokalsamfundet og naturen, og vi er godt på vej.

To af vores forretningsenheder er stærk optagede af vanderstatning, men står over for flere udfordringer på grund af konflikter inkl. geopolitiske og sociale problemer.

Tilbageføringsprojekter besluttes og bestemmes på baggrund af sårbare forhold, der identificeres via vores risikoprogram, forespørgsler fra lokale myndigheder og områder, hvor vi har potentielle samarbejdspartnere og lokale ressourcer til at udvikle og opretholde bæredygtige programmer.

På de få anlæg, hvor vi ikke er oppe på 100 %, arbejder vi på at erstatte vandet på nøgleområder, hvor vandsituationen er værst.

Spørgsmål. Hvordan vil Coca-Colas indsats inden for tilbageføring af vand ændre sig, nu hvor virksomheden har opfyldt sit 2020-mål?

Svar. Vores mål om at erstatte alt det vand, som vi bruger i systemet, stopper ikke nu, hvor vi har opfyldt vores mål. Vores indsats inden for bæredygtighed fortsætter. I takt med vores virksomheds vækst fortsætter vi med at tilbageføre og erstatte 100 % af det vand, vi bruger til vores læskedrikke og produktion. Det betyder, at vi hvert år forventer at fortsætte med at balancere det vand, vi anvender via behandling af spildevand og vanderstatningsprojekter rundt omkring i verden. Vi og vores samarbejdspartnere på tappeanlæggene er stærkt fokuserede på at opretholde en erstatning af vandmængden på 100 %.

Spørgsmål. Arbejder I sammen med andre virksomheder? Også konkurrenter?

Svar. Med hensyn til vand arbejder vi i udstrakt grad med andre virksomheder, inkl. konkurrenter, og med stor glæde. De udfordringer, vi står overfor omkring vand, er fælles for os alle. Stabil vandforsyning er et emne, vi anser for at være for vigtigt og uden for konkurrence. Vi konkurrerer på markedet, men lige nu er en fælles indsats inden for bæredygtigt vand nødvendig. Mennesker, lokalsamfund, økosystemer, bønder og industrien er afhængig af en bæredygtig vandforsyning. I de fleste tilfælde vil handling eller manglen på samme fra en hvilken som helst bruger af vand være utilstrækkeligt til holistisk at kunne gøre noget som helst i forhold til de større udfordringer med vand.

Når det gælder arbejdet uden for vores anlæg, bestræber vi os på at undersøge, indrette vores mål og samarbejde med partnere. Dette samarbejde frigiver ressourcer for alle parter, baner vejen for større projekter med større gennemslagskraft og opbygger momentum, der forhåbentlig inspirerer andre til at følge trop. De mange ”Water Funds”, vi er en del af sammen med ”The Nature Conservancy”, er et godt eksempel. Per definition kræver sådanne fonde, at et stort antal brugere af vand fra et fælles vandskel, koordinerer deres indsats.

Et godt eksempel på dette er, at PepsiCo, vores nærmeste konkurrent på flere markeder, er en aktiv partner i vores vandpolitikengagement med 2030 Water Resources Group.

Partnerskaber med andre virksomheder rækker ud over arbejdet i ”marken”. Vi er aktive i flere organisationer sammen med andre virksomheder, der ønsker at udvikle og dele bedre metoder og diskutere udfordringer og løsninger. Disse omfatter CEO Water Mandate med afsæt i FN's Global Compact og Beverage Industry Environmental Roundtable.