Coca-Cola i Storbritanien har netop lanceret en spændende og relevant reklame, der sætter fokus på genanvendelse af Coca-Colas forpakninger. Reklamen er nemlig lavet af 100% genanvendelige forpakninger, og viser en lidt anderledes kærlighedshistorie. Læs med, og find ud af hvordan reklamen blev til.

En kærlighedshistorie: fortællingen om to flasker
To plastikflasker bliver forelskede, da de mødes igen og igen takket være genbrug. Det er en del af budskabet i reklamen, at Coca-Colas forpakninger er værdifulde, og det er vigtigt, at de bliver genbrugt. I Storbritanien håber Coca-Cola på, at reklamen vil opfordre flere til at genbruge. Reklamen fremhæver, hvordan plastikflasker kan genbruges til at producere flere plastikflasker. Når flaskerne i Danmark kommer tilbage i butikkerne, bliver de sorteret og genbrugt, og på den måde skabes der mindre affald.

100% genanvendeligt materiale
Kampagnen, også kaldet ’A Bottle Love Story’ sætter fokus på genanvendelse. Hele videoens set-up er lavet af genanvendeligt materiale, hvoraf størstedelen er Coca-Cola forpakninger. Universet i videoen er skabt med mere en 1.500 Coca-Cola, Fanta, Sprite og Honest flasker og dåser.

35 millioner mennesker
Målet for kampagnen er, at nå ud til 35 millioner englændere, igennem TV reklamer, online videoer eller i biografer. Marketingsdirektøren i Storbritanien, Aedamar Howlett, fortæller:

Det fantastiske ved denne kampagne er, at det minder forbrugere om, at vores forpakninger har værdi, da de kan genanvendes igen og igen. Alle vores forpakninger er 100% genanvendelige, og det har de været i et godt stykke tid. Vores store investering i denne kampagne viser, hvor meget vi ønsker at opfordre forbrugere til at genbruge, så vi når vores mål om at få alle vores flasker tilbage.

En lille del af en større plan
Kampagnen ’A Bottle Love Story’ er ikke kun en investering i at hjælpe forbrugere med at genbruge og genanvende vores forpakninger. Kampagnen er en del af Coca-Colas nye bæredygtige forpakningsstrategi, der inkluderer et mål om, at genvinde alle vores forpakninger samt at nå vores ambition om at øge genanvendeligt PET i vores flasker fra 25% til 50% i 2020.