Med december lige om hjørnet, er du måske begyndt at mærke gaveræset. Vi kender det alle, dilemmaet med at finde den helt rigtige gave. Så hvordan gør man det? Vi har samlet nogle helt simple tips til, hvordan du kan ramme plet med gaven til dine nærmeste!

 

1. Køb den til dem og ikke dig selv!

Det siger måske sig selv, men alligevel er det en af de fejl mange begår! Hvorfor er det, at mange køber gaver, som de i virkeligheden gerne selv vil have? Måske elsker du sweatere med vilde print, men har du nogensinde set din veninde i en? Når du køber en gave, skal du først og fremmest tænke på, hvad den anden person kan lide og måske endda, hvor de plejer at shoppe henne? Et lille ekstra tip - hvis du har børn i teenagealderen, så burde du måske helt holde dig fra at købe tøj og smykker til dem (de færreste teenagere synes, det er cool at blive klædt på af deres forældre!).

2. Tænk på deres hobby og interesser

Et godt sted at starte, er at lave en liste over personens hobbyer og interesser. Hvis du finder en gave, der matcher din vens interesser, er du allerede nået et godt stykke af vejen mod den perfekte gave! Men sørg for at gør dit undersøgelsesarbejde inden – det går ikke at købe en lækker pose kaffebønner, hvis personen ikke har en kaffekværn! Spørg nogle af din vens venner eller familie for at undersøge, hvilket udstyr din ven allerede har eller mangler.

Juleoverraskelse

3. Lav gaven selv!

Måske sidder du og tænker, at det kun er for de få og kreative. Men du kan faktisk lave de fineste smykker på en helt simpel og enkel måde. Og hvem elsker ikke en gave, der er brugt tid og kræfter på? Alt du behøver er et fint bånd og nogle Coca-Cola dåser. Se med her!

4. Tag tiden til at finde gaven

Har du nogensinde været ude og shoppe og ledt efter en bestemt ting, men kommet hjem med en helt anden? Det sker også, når man juleshopper! Derfor kan det være en fordel at lave en liste over de gaver, du skal købe og i god tid og planlægge en dag, hvor du har god tid til at gå rundt og ose. Det er også en god idé lige at have et par personer i tankerne, når du går rundt og kigger – for selvom du skal finde en gave til din ven, falder du måske over en gave til din mor!

Juleindkøb

5. Pak gaven fint ind 

Når du har fundet den perfekte gave, kan du overraske gavemodtageren ekstra, ved at pakke den fint ind, så det ikke er indlysende, hvor den er fra! I løbet af december er vi måske alle blevet bekendt med nogle af de store magasiners indpakning, så hvorfor ikke gøre indpakningen til en oplevelse i sig selv? Det kan du gøre med et personligt kort med en sød tekst, cool gavepapir eller et flot silkebånd omkring pakken.


Rigtig god fornøjelse med gaveindkøb og god jul!