Røde kors og coca cola på fælles julemission

Julemanden står foran oplyst rød Coca-Cola-lastbil og skilt med vejvisning

Coca‑Cola og Røde Kors går i år sammen om at give julehjælp til udsatte børnefamilier. Det sker, når den ikoniske julelastbil triller gennem 27 byer i Danmark for at samle ind til familier, der er ramt på økonomien, så de også kan holde en god jul.

Julen rammer hvert år med en ustoppelig magisk kraft. Den bringer os sammen i fællesskabet omkring bordet og julemåltidet. Men for et stigende antal familier er julen også en tid med stor økonomisk bekymring, fordi pengene ikke rækker til juletræ, julemiddag og gaver til børnene. Sidste år modtog 15.000 familier i Danmark Røde Kors’ julehjælp, og i år er de stigende fødevarepriser og inflationen en ekstra bekymring for mange.

Derfor er Røde Kors og Coca‑Cola gået sammen om en national juleindsamling til at støtte julehjælpen 2022. Den 17. november kører den ikoniske Coca‑Cola julelastbil fra julemandens værksted i Grønland til Danmark over Øresundsbroen, klar til en stor julemission gennem det ganske land for sjette gang. 27 stop i Danmark danner rammen for indsamlingen til Røde Kors’ julehjælp. 

”Julen er en svær tid for familier, der i forvejen er økonomisk trængte. For dem er højtiden forbundet med bekymringer og afsavn. Røde Kors’ julehjælp giver dem mulighed for at tage del i julens glæder og nyde de ting, vi andre ofte tager for givet. Derfor er vi glade for, at Coca‑Cola støtter op om vores julehjælp i år og er med til at give udsatte familier i Danmark en god jul,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors.

Annette Spanggaard, der er Public Affairs, kommunikations- og CSR-direktør for Coca‑Cola i Danmark stemmer i: ”Røde Kors er vores globale og danske partner, når det gælder arbejdet med diversitet og inklusion. Ingen skal føle sig udenfor; heller ikke til jul”. 

”I 2021 samlede julelastbilen 300.000 kroner ind til julehjælpen. I lyset af inflationen håber vi at kunne øge dette beløb i år. Vi sætter derfor ekstra skub på julemissionen ved både at sælge den eftertragtede miniature julelastbil, julekugler til træet og som noget helt nyt et trendy indkøbsnet, der hylder medmenneskelighed med teksten ’It’s Cool to Care’,” fortsætter Annette Spanggaard. Hun tilføjer, at Coca‑Cola har sat en symbolsk pris på 30 kroner for hver af de tre gaveartikler. Pengene går ubeskåret til Røde Kors’ julehjælp. 

Som et ekstra tiltag i år støtter Coca‑Cola desuden Røde Kors’ julehjælp med 2 kroner for hver gyldig deltagelse i konkurrencen på CokeApp’en med budskabet ’Vind og gi’ et måltid’. Forbrugerne er således med til at donere julehjælp til et andet menneske ved at deltage i konkurrencen om et måltid mad.

Julemissionen starter med et nyt Røde Kors-stop den 17. november 2022

Coca‑Cola julelastbilens tur gennem landet skydes i gang med et særligt Røde Kors-stop ved nødhjælpsorganisationens hovedkontor i København som det første af de 27 stop. Stoppet er forbeholdt personer med tilknytning til Røde Kors, og her vil der være særlige overraskelser til børn og voksne i tillæg til de oplevelser, alle besøgende vil kunne opleve på samtlige stoppesteder.

På alle årets stop kan juleglade danskere traditionen tro få taget et foto foran den ikoniske julelastbil, hviske julegaveønsker til julemanden foran hans hus og naturligvis nyde en iskold Coca‑Cola eller Coca‑Cola Zero. Coca‑Cola og Røde Kors vil desuden være til stede med en julebod i stormagasinet Magasin ved Kongens Nytorv i København fra uge 46 og frem til 23. december. 

Her kan du opleve julelastbilen fra 17. november til 23. december

Find adresser og tidspunkter for julelastbilens tur og se hvilken by, der er tættest på dig nedenfor eller via linket her: coca-cola.dk.

Fakta: Coca‑Cola og julen

Historien om Coca‑Cola reklamerne, der har gjort julemanden til en hyggelig rød og hvid skikkelse verden over, går næsten 100 år tilbage. Læs historien her: 

●        1920: Coca‑Cola lancerer de første julereklamer i 1920’erne. I reklamerne ses en strengt udseende julemand i stil med tegningerne fra den amerikanske karikaturtegner Thomas Nast.

●        1930: Kunstneren Fred Mizen tegner en julemand, der drikker en Coca‑Cola, omgivet af mennesker ved verdens største sodavandsapparat. Reklamen bliver brugt til trykte annoncer den jul.

●        1931: Efter flere forsøg på at finde den helt rigtige illustrator, som kan fange den sande essens af julemanden, falder valget på Haddon Sundblom. Sundblom lader sig inspirere af sine svenske rødder og tegner en rødklædt julemand, der er en venlig og hyggeligt buttet mand.

●        1964: Sundblom færdiggør sin udgave af julemanden. I flere årtier efter benytter Coca‑Cola Haddon Sundbloms version af julemanden i sine reklamer.

●        1995: De oplyste Coca‑Cola lastbilkaravaner bliver introduceret i en ny reklamekampagne kaldet ”Christmas Caravans”. Special effects bliver udviklet af George Lucas’ Industrial Light and Magic Studio, der også har været med til at skabe Star Wars-filmene. På siderne og bag på lastbilerne bruger man Haddon Sundbloms tegninger af julemanden. Reklamefilmen bliver optaget i Vancouver i Canada over fire dage og involverede 40 statister og 30.000 lyspærer. 

●        1998: Lastbilkaravanerne bruges i ”Christmas Caravans III”, som bliver sendt i mere end 100 lande. Det er den dag i dag én af de mest anvendte af Coca‑Cola-reklamer nogensinde.

●        2011: Den ikoniske julelastbil besøger Danmark til stor begejstring for danskere over hele landet. 

●        2017: Efter en lang pause turnerer Coca‑Colas julelastbil igen i Danmark. 100.000 mennesker gæster lastbilen. 

●        2018: Julelastbilen gentager succesen og besøger igen byer over hele Danmark. Som noget nyt kan besøgende i år få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem mod en frivillig donation til Mødrehjælpens Julehjælp. 

●        2019: Julelastbilen gentager succesen og besøger byer i hele Danmark. 

●        2020: Pandemien gav julelastbilen udgangsforbud.

●        2021: Julelastbilen kører igen efter pandemien – men må udelade de sidste to stoppesteder, da pandemien medfører forsamlingsforbud.

Stoppesteder:
 

Dato

Butik

Adresse

17.11

Røde Kors hovedkvarter

Blegdamsvej 27, 2100 København

18.11

Rema 1000 Ørestaden Syd

Asger jorns Allé 12, 2300 København S

19.11

Meny Espergærde

Øster Torv 10, Espergærde Centret 1, 3060 Espergærde

20.11

Meny Viby Sjælland

Tofthøjvej 6, 4130 Viby Sjælland

23.11

Parkeringspladsen Venusvej

Venusvej, 7000 Fredericia

24.11

SuperBrugsen Toftlund

Søndergade 31, 6520 Toftlund

25.11

SuperBrugsen Broager

Storegade 10, 6310 Broager

26.11

Løvbjerg Varde

Hjertingvej 15-23, Varde Center, 6800 Varde

27.11

ABC Lavpris

Høgevej 2, 6920 Videbæk

30.11

Kvickly Grenå

Østerbrogade 55, 8500 Grenå

1.12

SuperBrugsen Løkken

Jyllandsgade 11, 9480 Løkken

2.12

Bilka Skalborg

Hobrovej 450, 9200 Aalborg SV

3.12

Jesperhus

Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors

4.12

Meny Hobro

Søndre Ringvej 12, 9500 Hobro

7.12

Store Torv

8000 Aarhus C

8.12

Meny Struer

Ølbyvej 30, 7600 Struer

9.12

SuperBrugsen Them

Them Centret 6, 8653 Them

10.12

SuperBrugsen Hedensted

Bytorvet 30, 8722 Hedensted

11.12

SuperBrugsen Ringe

Torvet 3, 5750 Ringe

14.12

Nordisk Film Biografer Køge

Kultorvet, 4600 Køge

15.12

Meny Amager

Vermlandgade 45, 2300 København S

16.12

Bilka Slagelse

Idagårdsvej 1, 4200 Slagelse

17.12

SuperBrugsen Ullerød

Frederiksværksgade 119, 3400 Hillerød

18.12

Zoologisk Have København

Roskildevej 32, 2000 Frederiksberg

21.12

Meny Kalundborg

Nørre Allé 133, 4400 Kalundborg

22.12

Kvickly Vordingborg

Prins Jørgens Allé 10-12, 4760 Vordingborg

23.12

Lalandia

Lalandia Centret 1, 4970 Rødby

For mere information, venligst kontakt:

Annette Spanggaard
Public Affairs, kommunikations- og CSR-direktør
aspanggaard@coca-cola.com
Telefon: 2926 2024

Camilla West
Kommunikationsrådgiver hos Help PR
camilla@help-pr.dk
Telefon: 2216 2566

Om the Coca‑Cola Company

The Coca‑Cola Company (NYSE: KO) er en verdensomspændende læskedrikvirksomhed, der tilbyder et komplet drikkevaresortiment inkluderende over 500 brands i mere end 200 lande. Udover virksomhedens Coca‑Cola brand, tilbydes brands som AdeS, Ayataka, Costa, Dasani, Del Valle, Fanta, Georgia, Gold Peak, Honest, innocent, Minute Maid, Powerade, Simply, smartwater, Sprite, vitaminwater, Kildevæld, Fuzetea, Ramlösa og ZICO. Vi udvikler hele tiden vores portefølje ved at reducere indholdet af sukker i drikkevarerne samt at lancere nye innovative produkter. Vi arbejder også på hele tiden at reducere vores miljøpåvirkning ved at give vand tilbage til samfundet og recirkulere. Sammen med vores tapperier har vi mere end 700.000 ansatte, der hjælper lokale samfund i hele verden med at tilføre økonomiske muligheder. Du kan læse mere på www.coca-colacompany.com og www.coca-cola.dk samt følge os på TwitterInstagramFacebook og LinkedIn. De danske sociale medier kan følges her: Instagram, Facebook og YouTube.