James Quincey (til venstre) og Muhtar Kent skåler for Coca-Colas fremtid. Quincey vil overtage CEO rollen fra Kent den 1. Maj 2017

Efter anbefaling fra formand og administrende direktør, Muhtar Kent, annoncerede Coca-Colas bestyrelse i dag, at de enstemmigt har godkendt en udvikling af virksomhedens senior ledelsesstruktur, ved at udnævne James Quincey som den næste administrerende direktør. James Quincey overtager rollen d. 1. maj 2017, og Muhtar Kent vil fortsætte som formand for Coca-Cola.

Vi har taget en snak med Kent og Quincey omkring annonceringen og hvilke muligheder og udfordringer, der ligger forud.

Først og fremmest et stort tillykke til jer begge. Hvordan har I det?

Kent: I dag er en af de stolteste dage i min 38 årige karriere for Coca-Cola. Jeg har det godt med ændringen, mest af alt fordi jeg ved, at der er ingen anden mere kompetent til at lede Coca-Cola videre som administrerende direktør, end min tætte forretningspartner James Quincey. Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med James i omkring halvdelen af hans 20 år i Coca-Cola. Jeg ved, at han har en bred viden og ekspertise i vores brands, værdier og globale tapperi systemer. Dét sammen med en god forståelse af, at forbrugernes smagspræferencer ændrer sig, gør ham til den ideelle kandidat til at lede os videre.

Hvis man ser tilbage på James’ karriere, har han vist stor forståelse for, hvor forbrugerne er på vej hen, og han har dermed stået i front for indsatsen for at udvide vores portefølje, introducere mindre forpakninger, og det seneste tiltag med sukkerreducering og reformulering af vores læskedrikke. Jeg tror enhver i Coca-Cola vil fortælle jer, at James er en inspirerende leder, og jeg har en god fornemmelse omkring vores samarbejde og de mål, vi kan nå sammen.

Quincey: Tusind tak for de ord Muhtar. Jeg sætter stor pris på din støtte, og jeg håber, jeg kan avancere det fantastiske arbejde, du har gjort i de sidste 8 år som vores formand og administrerende direktør. I forhold til mine følelser omkring ændringen, er jeg både beæret og ydmyg omkring min nye stilling. Vi har en stærk ledelsestradition hos Coca-Cola, og det er en ydmyg oplevelse at blive valgt til en rolle, som Muhtar og så mange andre kompetente personer igennem Coca-Cola’s historie har været i. Jeg er spændt på de mange fremtidige muligheder, der ligger forud for vores virksomhed, og jeg ser frem til at fortsætte et godt samarbejde med Muhtar for at sikre en glidende overgang.

”Vi er midt i en vigtig udvikling af virksomheden, da vi refokuserer på vores forretningsmodel om at bygge stærke globale brands og lede et stærkt, dedikeret franchise system med et mål, der er i overensstemmelse med det.” – Muhtar Kent

Hvorfor sker skiftet nu?

Kent: Vi er midt i en vigtig udvikling af virksomheden, da vi refokuserer på vores forretningsmodel om at bygge stærke globale brands og lede et stærkt, dedikeret franchisesystem med et mål, der er i overensstemmelse med det.

Vores ledelse har gjort store fremskridt de sidste par år i forhold til denne overgang. Jeg anbefalede kommissionen, at ved at fortsætte på det samarbejde, som James og jeg har etableret, med et justeret fokus på hver af os, ville vi have de bedste kompetencer for at fortsætte væksten af virksomheden.

Hvilke tiltag skal der ellers ske, for at eksekvere virksomhedens igangværende transformation?

Quincey: Vi skal fortsat lytte til de forbrugere, der elsker vores brands og læskedrikke. Vi må blive ved med at spørge os selv om, hvad de vil have næste gang. Hvilke læskedrikke begejstrer dem? Hvis vi gør det, vil vi fortsætte med at videreudvikle vores portefølje på en måde, der både er spændende og tilbyder forbrugere innovation og valg som aldrig før. Et eksempel her er, at vi ved, at mange forbrugere ønsker produkter med mindre sukkerindhold. Derfor udvider vi vores udvalg af sukkerreducerede produkter, og arbejder fortsat på en produktændring af mere end 200 initiativer verden over. Vi har været på denne rejse i et stykke tid, hvor vi løbende har lanceret hundredevis af nye produkter hvert år, og vi vil fortsætte med at øge hastigheden af vores tempo, vores industri taget i betragtning, der er i hastig udvikling.

”Vi vil fortsætte med at hylde vores fantastiske historie, der er bygget på mere end 130 år af traditioner. Men på samme tid skal vi fortsætte med at følge vores forbrugere og deres behov” – James Quincey