Hos Coca-Cola er vi kendt som et af de mest inkluderende brands i verden - både i vores interne politikker og udadtil. Det ansvar tager vi alvorligt.

Ingen skal diskrimineres på grund af deres køn, race, religion eller seksualitet.

Derfor støtter vi hos Coca-Cola op om kampen for, at alle skal have lige rettigheder, så man føler sig tryg til at være lige præcis den, man er.

Det er også årsagen til, at vi var synlige til årets Copenhagen Pride i Danmark, hvor vi var stolte hovedsponsorer af festivalen og af det officielle prideshow om lørdagen.

Men særligt internationalt har vi i mange år været kendt for at sige nej til diskrimination og ja til lige rettigheder for alle mennesker, og det har vi gjort opmærksom på ved flere lejligheder.

Vi har brugt vores indflydelse til at gøre en forskel

Som et af verdens største brands og den største drikkevare-virksomhed ved vi, at vi kan gøre en forskel ved at skabe synlighed og gå forrest.

Derfor har vi flere gange været med til at ændre dagsordenen internationalt i vores reklamer, kampagner og i medierne.

Det gjorde vi f.eks. i 2018 i Brasilien, hvor vi blev bekendt med, at der bruges et nedsættende udtryk om homoseksuelle, der hedder “That Coke is a Fanta”.

Derfor producerede vi vores klassiske Fanta-sodavand i en Coca-Cola-dåse, som vi lancerede i Brasilien med skriften “This Coke is a Fanta, so what?”

Vi ville give udtrykket en positiv klang i stedet og sende et globalt signal om, at homofobiske udtryk ikke er velkomne. 

Ligesom vi i 2015 lancerede den originale Coke-dåse uden label med kampagnen “Labels are for cans, not people” under muslimers hellige måned, Ramadan, for at opfordre folk til ikke at dømme hinanden.

Den interne menneskeretspolitik er lige så vigtig

Lige så vigtigt som det er for os at vise vores støtte for globale menneskerettigheder udadtil - lige så vigtigt har det været for os, at vores interne politikker matcher det.

Det er essentielt for os, at vores medarbejdere føler sig trygge på arbejdspladsen. Diskrimination og trusler hører ikke hjemme nogen steder, og vi har lavet en intern diversitets- og inkluderingspolitik, der beskytter vores medarbejdere.

Derfor er vi også stolte af, at vi har scoret 100 procent hvert eneste år siden 2006 i “Human Rights Campaign’s Corporate Equality Index”.

Og vi har flere eksempler på mærkesager, hvor vi globalt set har fremmet vores medarbejders vilkår igennem tiderne:

  • I 2004 lavede en vi medarbejder LGBT+-business gruppe for at fremme en kultur om lighed og inkludering.
  • I 2011 begyndte vi at tilbyde transkønnet-inkluderende sundhedsforsikring i USA.
  • I 2017 implementerede vi en barselspolitik, der inkluderer par af samme køn i USA.
  • I 2017 tilføjede vi beskyttelse af kønsidentitet og udtrykkelse heraf i vores “Global Human Rights Policy”.