Fodboldfans over hele verden kan se frem til en stor sportsoplevelse, når det rød-hvide Coca-Cola fly og den prestigefyldte FIFA Throphy Tour besøger en lang række lande som startskuddet til VM, der i 2018 afholdes i Rusland. De næste stop er i Norden, og her har turen lagt vejen forbi Norge, Island og Færøerne. Der er stor respekt og ære forbundet med, hvem der må røre det originale, forgyldte trofæ, og derfor er der en helt særlig procedure for, hvordan besøgene skal foregå.

Samarbejdet mellem Coca-Cola og FIFA World Cup går mange år tilbage. Siden 1978 har Coca-Cola nemlig været officiel hovedsponsor for den prestigefyldte turnering.

En nyere tradition er FIFA Throphy Tour, som Coca-Cola står bag. Turen, der første gang så dagens lys i 2006, giver fodboldfans verden over mulighed for at opleve det forgyldte FIFA-trofæ med egne øjne – en ekstraordinær oplevelse, hvor man kan dele sin spænding og passion for spillet op til selve FIFA World Cup-turneringen.

I år startede FIFA Throphy Tour i værtslandet Rusland i september 2017. Med hele 25 destinationer er det den længste værtslandsturné i de fire år, turen har eksisteret. Herefter besøges mere end 50 lande fordelt på seks kontinenter.

I år vil turen også besøge en række nye nationer for første gang nogensinde – b.la. Færøerne. Den 24. marts lander trofæet i Tórshavn, og det giver færingerne mulighed for at møde op og se det trofæ, som verdens bedste fodboldspillere i deres sejrsrus har både løftet og kysset.

”FIFA Throphy Tour var oprindelig forbeholdt de lande, der havde kvalificeret sig til VM i fodbold. Men interessen for fodbold er jo den samme verden over. Derfor glæder det os, at vi nu for første gang kan bringe FIFA Throphy Tour til Færøerne. Det er en særlig begivenhed, der ikke blot giver færingerne mulighed for at se trofæet på tæt hold, men også sætter Færøerne på fodboldlandkortet. Vi håber, at FIFA Throphy Tour kan bidrage til at øge især færøske børn og unges interesse for fodbold yderligere,” siger Senior Brand Manager hos Coca-Cola Peter Hædersdal, der håber, at så mange færinger som muligt vil få lejlighed til at se trofæet.

Trofæet, der er lavet af 18 karat guld, vejer 6,142 kg, og det nuværende design går tilbage til 1974. Trofæet er skabt som en sammensætning af to menneskelige figurer, der holder kloden over dem. Som et af verdens mest anerkendte sportssymboler og et uvurderligt ikon må FIFA World Cup-trofæet kun røres og holdes af en meget lille gruppe af mennesker, der omfatter tidligere vindere af FIFA VM, statschefer eller konger/dronninger.

Da ikke alle lande har mulighed for at stille med en sådan kandidat, herunder Færøerne, har man i år inviteret den tidligere trofævinder og franske fodboldspiller Christian Karembue med på flyet. Dermed bliver det ham, som skal løfte trofæet, når det når frem til nationen.

Fordi reglerne angiver, at FIFA World Cup Trophy skal forblive i FIFAs besiddelse, og ikke kan vindes direkte, får holdet, der vinder FIFA World Cup, kun det originale trofæ midlertidigt og efterfølgende permanent en kopi.

Se videoen der markerer at FIFA World Cup Trophy Tour er nået halvvejs:


Læs mere:

For de seneste opdateringer fra FIFA World Cup Trophy Tour, arrangeret af Coca-Cola, herunder kommende rejsedestinationer og datoer, eksklusive interviews, billeder og videoer, besøg den officielle hjemmeside www.fifa.com/trophytour, den officielle Facebook-side www.facebook .com / trophytour og den officielle Instagram-side på https://www.instagram.com/trophytour/.