Hos Coca-Cola elsker vi alt ved juletiden, derfor var vi selvfølgelig stolt sponsor til Julemændenes Verdenskongres, som for 62. gang blev afholdt midt i sommervarmen.

Hundredvis af tunge sorte støvler med tilhørende røde dragter, nissehuer og smilende ansigter vandrede stræder og gader tynde i forlystelsesparken Bakken, da Julemændenes Verdenskongres endnu engang fejrede jul i juli.

Men kan man i virkeligheden sige julemand uden at sige Coca-Cola?

Det mener vi ikke – derfor var Coca-Cola for første gang stolt sponsor til det fire dages vinterarrangement i julisolen, der handler om at sprede glæde og fællesskab blandt julemænd, nissekoner og børn fra hele verden.

Det skete med daglige parader, det årlige fodbad på Bellevue Strand og hyggelige shows om aftenen. Alt sammen til stor glæde for de tusindvis af besøgende, der kom for at se og tage del i juleglæden.

Jul og Coca-Cola går hånd i hånd

Der er mange, der bl.a. forbinder den søde juletid med den ikoniske Coca-Cola-julelastbil, der turnerer landet rundt og deler iskolde Coke og merchandise ud, som støtter et godt formål.

Flere forbinder også selve julemanden og den klassiske røde farve på dragten med Coca-Cola, og det er faktisk ikke helt forkert.

I 1931 tegnede den svensk-amerikanske illustrator Haddon Sundblom nemlig den store, muntre julemand for Coca-Cola, der ønskede at gøre Coke til en drik, som der også kunne nydes om vinteren.

Og Sundblom gjorde det så godt, at det stadig er den langskæggede, hyggelige figur, som vi i dag forbinder med julemanden.

For engang var julemanden faktisk en mager og mere uhyggeligtudseende alf i barkfarver, som senere dog også blev vist i de traditionelle røde farver.

Det er derfor stadig blot en myte, at det var Coca-Cola, der gjorde julemanden rød – det var han længe før.

Julemændenes Verdenskongres er mangeårig tradition

Ligesom julemanden ikke er ny, er Julemændenes Verdenskongres heller ikke en moderne begivenhed.

Den har eksisteret i Bakkens naturskønne omgivelser siden 1957, og blev skabt af gøgler, skuespiller og selvudnævnte professor Christian Jørgen ’Tribini’, der mente, at der ikke kun skulle være jul én gang om året.

Derfor er det hvert år muligt at holde ”Jul-i-juli”, som arrangementet også kaldes, i verdens ældste forlystelsespark.

Og nu kan du nyde en forfriskende Coke i sommervarmen, mens juleglæden spreder sig gennem Bakkens gader, når julemænd og koner spiller musik og går dagens parade.