Coca-Cola Light bliver til Coca-Cola light taste med en ny, mere moderne smag og et helt nyt design. Og så kan den desuden nydes i to helt nye smagsvarianter - Exotic Mango og Lime. Alt sammen uden sukker.

Der er store nyheder til alle, der er vilde med vores forfriskende og sukkerfrie Coca-Cola Light. Fremover skal du lede efter navnet Coca-Cola light taste, når du vil købe din yndlingssodavand med den nye, moderne smag.

Den får også et nyt design, som du kan holde øje med i butikkerne. Og så smider vi to helt nye smagsvarianter på markedet med Exotic Mango og Lime - også helt uden sukker.

Der sker både, fordi Coca-Cola gerne vil give danskerne den bedste smagsoplevelse, men også fordi vi ønsker at tilbyde flere sukkerfrie alternativer.

“Vi ved, at flere forbrugere ønsker flere sukkerfri produkter, og samtidig ønsker nye smage. Coca-Cola Light Taste er en mere moderne smag end den hidtidige Coca-Cola Light, som i prøvesmagninger beskrives som mere aromatisk, sprød og en mere fyldig sødme. Derudover venter vi os meget af de to nye smage, Exotic Mango og Lime,” siger senior brand manager for Coca-Cola i Danmark, Philip Wedgwood.

En del af global plan om mindre sukker

Den nye Coca-Cola Light Taste er allerede blevet lanceret i Frankrig og Storbritannien, hvor den er blevet taget godt imod.

De senere år har vi globalt set lanceret mere end 250 læskedrikke med reduceret eller slet ingen sukker, og generelt bliver det modtaget med stor positivitet blandt vores forbrugere.

Det glæder os, da vi de senere år har påtaget os et endnu større socialt ansvar om at lancere endnu flere alternativer til forbrugerne, hvor vi viser, at kalorielet ikke er ensbetydende med mindre smag.