Sommeren er i fuld gang, og det betyder naturligvis, at du skal forkæle dig selv med en masse kold Coca-Cola – og så selvfølgelig is! Heldigvis er de to ting lette at forene. Her får du fire opskrifter, som forvandler din favoritsodavand til en lækker isdessert.

Coca-Cola ice cream float

Hvis du er lækkersulten, og tiden er knap, så er Coca-Cola ice cream float lige sagen, da den kan laves på et splitsekund.

Ingredienser:

  • 2 kugler vaniljeis (eller en anden is, du elsker)
  • En halv dåse Coca-Cola (halvanden til to dl)
  • Et højt glas
  • Et sugerør

Fremgangsmåde:

Placer to kugler vaniljeis i et højt glas. Hæld Coca-Cola ud over isen. Placer et sugerør i glasset, rør lidt rundt, og voila, din dessert er klar!

Coca-Cola slushice

Når varmen trykker, må din Coca-Cola gerne være kold. Iskold som slushice. Og den gode nyhed er, at du sagtens kan lave den selv.

Ingredienser:

En Coca-Cola (gerne skruelågsflaske)

Fremgangsmåde:

Ryst din Coca-Cola for at skabe tryk i flasken. Læg den i fryseren i ca. to-tre timer afhængig af fryseren – sodavanden skal være så kold som overhovedet muligt uden at fryse helt. Når du tager den op, så skru forsigtigt på låget, og lad lidt af trykket komme ud. Stram skruelågsflasken igen, og vend flasken på hovedet – din Coca-Cola slushice er klar til at blive hældt i glas.

Coca-Cola sorbet med lime

Kombinationen af syrlig lime og den søde, friske Coca-Cola er helt perfekt som sorbetis. Det er nemt at lave, og du behøver ingen ismaskine.

Ingredienser:

1 pasteuriseret æggehvide
25 g flormelis
3/4 l Coca-Cola
2 spsk. limesaft
Limeskiver

Fremgangsmåde:

Pisk æggehviden fast, og tilsæt flormelis. Pisk forsigtigt et par minutter. Rør Coca-Cola og limesaft i, og sæt i fryseren. Rør ca. en gang i timen, til isen er stivnet. Server med friske limeskiver.

Coca-Cola ispinde

Findes der noget bedre end en iskold ispind af Coca-Cola på en varm sommerdag? De er lækre at have i fryseren og kan nydes, når som helst lækkersulten kalder.

Ingredienser:

Coca-Cola
Ispinde efter eget valg

Fremgangsmåde:

Der findes et hav af forskellige ispindeforme – du kan købe dem i butikkerne og på nettet. Hæld Coca-Cola i, og put i fryseren. Så snart de er frosne, kan du nyde din is!