De fleste kender Coca-Cola logoet, når de ser det. Men de forandringer som Coca-Cola logoet har gennemgået, kender de færreste til. Vores velkendte logo har nemlig ikke altid set ud, som det gør i dag.

1886 – Navnet

Da farmaceuten John S Pemberton havde færdigjusteret formularen på sin nye drik, foreslog hans partner, Frank M Robinson, navnet Coca-Cola af den simple årsag, at ”de 2 C’er vil se godt ud i reklamerne”. Han eksperimenterede med at skrive virksomhedens navn i  ’Spencerian script’ – en populær skrifttype dengang.

1887-1890’erne – Varemærket indsættes.

Coca-Cola varemærket inkorporeres i ’halen’ på det første C.

Coca-Cola Logo 1887

1890-1891 – En dramatisk make-over. 

I et enkelt år undergik logoet en dramatisk make-over og endte med dette gotiske udseende.

Coca-Cola Logo 1890

1941-1960’erne – Varemærket får ny plads.

Ordene ”Trademark Registered” rykker ud af C’ets lange hale, og varemærket flyttes ned under logoet. Det var med dette logo, at Coca-Cola blev introduceret i Danmark i 1936.

Coca-Cola Logo 1941

1958-1960’erne – ”Fiskehale–logo”

Årene hvor begge sider af Coca-Cola logoet havde form som en "Fiskehale”.

Coca-Cola Logo 1958

1969 – Det hvide bånd

Logoet placeres i en rød kvadratisk boks, og der tilføjes et hvidt bånd under skriften. Båndet anvendes stadig i dag.

Coca-Cola Logo 1969

2003 –  et farverigt twist

Som en del af  ”Coca-Cola…Real” kampagnen blev der tilføjet et gult strejf og blå bobler til båndet.

Coca-Cola Logo 2003

2007 – Et klassisk design

Tilbage til et simpelt, klassisk og genkendeligt logo.

Coca-Cola Logo 2007

2011 - 125 år med Coca-Cola.

Coca-Cola markederede sin 125 års fødselsdag med et logo, der illustrerer den velkendte konturflaske i al sin pragt. – en fejring af fortiden, nutiden og fremtiden.

Coca-Cola-Logo-2011.png

2013-2014 – Agnes, Theodor, Steen

Kampagnen ’Share a Coke’ skiftede logoet ud med de 75 mest almindelige danske drenge- og pigenavne i aldersgruppen 12-29 år.

agnes--theodor--steen-logo.jpeg

2016 – ’One Brand’  

Et logo der forener hele Coca-Cola familiens 4 produkter. Logoet kom som følge af virksomhedens nye ’One-brand’ markedsføringsstrategi. Læs mere her

2016-taste-the-feeling-.jpeg

2017 – Svendborg, Bali, Ibiza & Blokhus

Coca-Cola udvider ’Share a Coke’ konceptet, og denne gang bliver logoet skiftet ud med navnene på en række skønne feriedestinationer. Også danske feriesteder som Hornbæk, Bornholm og Skagen pryder flaskerne.

danske-byer-logo.jpeg

Dannebrog i Coca-Colas Logo

Som et afsluttende ’fun fact’ gemmer der sig et Dannebrog i Coca-Cola logoet. Mon det er et tilfælde, at danskerne flere gange har været udnævnt til at være verdens lykkeligste folk?