Coca-Cola har altid været blandt de mest innovative på Times Square I New York. Sommerens billboards var ingen undtagelse. Som første brand i verden skabte Coca-Cola et ”levende” 3D-robotbillboard, som i den grad skilte sig ud.

For mange mennesker verden over er Times Square indbegrebet af et ikonisk neoncentrum. Pladsen, som ligger centralt i New York, gløder altid af det nyeste inden for belysningsteknologi.

Coca-Cola har siden 1920 haft store billboards på Times Square, men i sommer tog man skridtet videre og skabte et 3D-billboard. Ved hjælp af robotteknologi er Coca-Cola dermed blevet front runner, når det kommer til reklamebillboards. Det seks etager høje og usædvanlige billboard, som netop er blevet opført, består af 1760 LED-kuber, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden og således skabe de vildeste 3D-oplevelser for de begejstrede forbipasserende. I videoen kan du se, hvordan publikum tog imod 3D-skiltet på Times Square i sommer:

Billboards gennem tiden på Times Square:

Det første billboard fra Coca-Cola blev installeret i 1920 på hjørnet mellem 49th og Broadway på toppen af Brill-bygningen. Tre år senere blev det udvidet med en ny dimension, nemlig neonlys. Den 25 gange 33 meter store reklametavle lyste op med beskeden ”Drink Coca-Cola, Delicious and Refreshing” og var det næststørste elektriske billboard i verden på daværende tidspunkt. I 40'erne og 50'erne havde skiltet hele tre budskaber, men i 60'erne besluttede Coca-Cola at satse på det enkle med taglinjen “The Pause that Refreshes”.

1920

Fremme i 1991 kunne det 3 millioner dollars dyre billboard nu fremvise verdens største flaske Coca-Cola midt på Times Square. Det var det eneste billboard på Times Square, der både blev vist i dag- og nattetimerne, hvor 12.000 neonlys og glødelamper lyste tavlen op natten lang.

1991

I 2004 blev skiltet udskiftet med en 3D-reklameskulptur bestående af 32 LED-skærme, der legede med brandnavnet i forskellige former. Den nye tavle havde en tre minutter lang videopræsentation med lyd, der hyldede New York City og reklamerne for Coca-Cola på Times Square gennem de sidste 80 år.

2004

Der er ingen tvivl om, at de store, lysende og altid innovative billboards fra Coca-Cola, som har været at finde på Times Square i snart 100 år, har været med til at gøre pladsen til et af verdens allermest populære steder for reklamer.