Kildevæld hyldede den danske modescene, som sponsor af ELLE Style Awards 2019. I år løb den prestigefyldte award begivenhed af stablen over tre dage. Den kan bedst beskrives som sofistikeret, elegant, smagfuld og CHIC!

Alle har brug for vand - også trendsættere, modeller og modefolk. Derfor var Kildevæld igen i år sponsor på ELLE Style Awards, som er et prestigefyldt award show for den danske modebranches elite. Det storslåede event fandt sted i ALLER Huset, hvor ELLE’s redaktion har sit daglige virke.

Foruden den prisuddelingen, der primært retter sig mod branchefolk, havde ELLE arrangeret to yderligere events for sine læsere: ELLE Style Salon og et gratis shoppeevent i samarbejde med Boozt.com. ELLE Style Salon bød på rød løber, champagnefrokost, goodiebags, samtaler med udvalgte VIP’er, musik og selvfølgelig masser af Kildevæld.

Det er tredje år i træk, at Kildevæld er med, når moden hyldes. I år er Kildevæld sponsor for prisen ’Årets brand’, hvor Samsøe Samsøe, Munthe og Monies udgjorde de tre nominerede modebrands. Vinderen blev Monies.

”Med forrige års succes som sponsor var der ingen tvivl om, at Kildevæld også i år skulle være med til at hylde modebranchen. Vi hylder det positive i hverdagen, og på den måde passer det perfekt for os at være med, når modebranchen samles om denne begivenhed,” fortæller Senior Brand Manager Cecilia Ege Sannig, Coca-Cola Nordic Services ApS.

Temaet for ELLE Style Awards 2019 tog udgangspunkt i modens momentane bølge og det gamle franske begreb CHIC. Det sofistikerede, det klædeligt elegante og enkelt smagfulde. Engelske roser, tykke røde tæpper og funklende spejle med referencer til svundne tider, udgøre dekorationen, og satte rammerne for de eksklusive events.

I forbindelse med sponsoratet har Kildevæld designet en eksklusiv flaskekøler i et grafisk sort/hvid print, som også udgjorde det visuelle omdrejningspunkt for ELLE Style Awards 2019. Disse udleveres gratis i 7-Eleven ved køb af to flasker Kildevæld frem til d. 26. maj.