Kildevæld har endnu en gang været med til at fejre den mest prestigefyldte danske fashion award, ELLE Style Awards, som løb af stablen først i maj. Festen nåede i år helt nye højder med farvestrålende discolys, festlig DJ og et dansegulv ud over det sædvanlige.

Vand er både sundt og superhot at drikke, det ved alle trendsættere i modebranchen. Netop derfor var Kildevæld igen i år en af sponsorerne bag ELLE Style Awards – en prestigefyldt modebegivenhed, hvor priser som Årets model, Årets stylist samt Årets modeformidler bliver uddelt.

Et storslået event kræver ekstravagante omgivelser, og derfor har ELLE siden 2014 afholdt festligheden i DR’s imponerende koncertsal.

Det er ikke første gang, Kildevæld er med, når moden hyldes. Sidste år gjorde Kildevæld sig særlig bemærket som sponsor for prisen Årets model, der gik til Mathilde Brandi. I år gik prisen til Nina Marker, som desværre ikke kunne være med til prisoverrækkelsen. I stedet sendte hun en personlig videohilsen til hele salen fra Paris, hvor hun var en del af Chanels Cruise Show.

Med sidste års succes som sponsor var der ingen tvivl om, at Kildevæld også i år skulle være med til at hylde modebranchen: ”Vi ved, at vores målgruppe interesserer sig for det nye og moderne, så derfor er Kildevæld selvfølgelig med ved det elegante awardshow. Her kan vi have en fantastisk aften sammen med spydspidserne inden for dansk mode, underholdning og design, som også elsker vores Kildevæld-produkter,” fortæller Senior Brand Manager Cecilia Ege Sannig, Coca-Cola Nordic Services A/S.

Og festligt var det, for med temaet ”Studio 54” var aftenen præget af pailletter og discokugler – noget, som Kildevæld hellere end gerne ville være med på:

”Temaet var ’Studio 54’, så på vores stand skabte vi en autentisk club med ægte discogulv, som skiftede farve, vores helt egen DJ samt en bar, hvor vi selvfølgelig serverede Kildevæld til de tørstige dansere,” fortæller Cecilia Ege Sanning og fortsætter: ”På standen havde vi desuden en fotograf, som tog billeder af gæsterne, hvorefter de kunne gennemse og uploade dem til Facebook og Instagram.”

Og modefolket var klar på dans og billeder. Det betød, at Kildevæld-standen var vel besøgt hele aftenen igennem, hvor pailletskørter og designersko glitrede i takt til 70’er-musikken.

I forbindelse med ELLE Style Awards indgik Kildevæld et samarbejde med 7-Eleven, hvor man kunne få fingre i den specialdesignede flaskekøler ved køb af to stk. Kildevæld. De populærere influencers Astrid Olsen, Tina Maria, Stephania Potalivo og Emilie Lilja har også fundet på kreative indslag for at promovere flaskekøleren via deres egne kanaler.

Se flere billeder fra ELLE Style Awards under #Kildevældmoments.

Nedenfor ser du alle årets prisvindere af Elle Style Awards 2018:

  • ÅRETS STILIKON: Emili Sindlev
  • ÅRETS STYLIST: Barbara Gullstein
  • ÅRETS MODEFOTOGRAF: Henrik Bülow
  • ÅRETS MODEL: Nina Marker
  • ÅRETS MODESHOW: Designers Remix
  • ÅRETS HÅRARTIST: Henrik Haue
  • ÅRETS MAKEUPARTIST: Marie Dausell
  • ÅRETS MODEFORMIDLER: Danmarks Designmuseum: Erik Mortensen. I am black velvet
  • ÅRETS CSR-PRIS: Pieszak: Tomorrow
  • ÅRETS INTERNATIONALE MODEHUS: Balenciaga
  • ÅRETS BRAND: Saks Potts
  • ÅRETS UUNDGÅELIGE: Cecilie Bahnsen
  • ÅRETS SMYKKEDESIGNER: Griegst
  • ÅRETS MODEDESIGNER: Julie Fagerholt
  • ÅRETS POWERPRIS: Ganni
  • ÅRETS ELLE-PRIS: Helena Christensen