Fans af Netflix-serien Stranger Things vil rejse tilbage til "sommeren der ændrede alt" - 1985 – når 3. sæson af serien har premiere på platformen den 4. juli.

Tilfældigvis var det også sommeren 1985, der ændrede alt for Coca-Cola, da virksomheden på katastrofal vis ændrede formlen for sit mest populære produkt – Coca-Cola – og kortvarigt lancerede New Coke.

Holdet bag Stranger Things samarbejde med Coca-Cola for at fordybe seerne i 80’er-nostalgi. Ligesom folkene bag tv-serien Mad Men besøgte topchefer fra Netflix Coca-Cola arkiverne i Atlanta for at studere bl.a. New Coke-emballage og samleobjekter og reklamer så manuskriptet nøjagtigt afspejlede historiske begivenheder og alle rekvisitter og billeder var helt tro mod tidsperioden.

Folkene bag Stranger Things, Matt og Ross Duffer, har som inkarnerede Coke fans strakt sig langt for at lade mærket indgå naturligt i showets fortælling allerede fra første sæson. Til dato har Coca-Cola produkter, annoncer og logoer været vist mere end en halv snes gange i serien.

"Partnerskabet med Coke giver Netflix mulighed for at nå et enormt publikum via et af de mest genkendelige mærker i verden på en dybt autentisk måde," siger Barry Smyth, leder af global partner marketing for Netflix.

New Coke fra 1985 - uden ramaskrig i 2019

Og nok en nyhed: New Coke, der efter et ramaskrig fra forbrugerne blev trukket tilbage efter blot 79 dage, bliver relanceret i USA denne sommer for at sparke genkomsten af 1985 i gang – både på og uden for skærmen. I maj rullede de første New Coke dåser ud af produktionslinjen i 34 år, og de vil kunne findes i et meget begrænset antal og kun på det amerikanske marked.

Det begrænsede udbud af New Coke forventes kun at vare nogle få uger, og derfor laver Coca-Cola også Limited Edition-pakker for at involvere flere fans i partnerskabet. Det omfatter bl.a. en 16-oz. dåse af Coke med den oprindelige (pre-New Coke) 1985 design med "Enjoy Coke" og Stranger Things logoet. 

Coke Zero Sugar kan med et limited edition Stranger Things design dog findes på udvalgte europæiske markeder, så hvis du skal rejse til Finland, Østrig, England eller Frankrig denne sommer, kan du være heldig at finde en særlig Stranger Things-dåse.