Coca-Cola investerer i ny teknologi, der – i modsætning til i dag – gør det muligt at skabe helt ny PET-plastik ud af gammel PET. Dermed tager Coca-Cola endnu et skridt i visionen om ”En verden uden affald”.

The Coca-Cola Company har offentliggjort to investeringer, der har til formål at fremskynde udviklingen og udbredelsen af avancerede genbrugsteknologier kaldet ”kemisk genanvendelse”. I modsætning til ”mekanisk genanvendelse”, der bl.a. bruges i Danmark og kræver adskillelse af farvet og ikke-farvet plastic, kan kemisk genanvendelse producere plastic af den højeste kvalitet, der kræves til Coca-Cola produkter og andre fødevarer.

"Vores ambition - som led i vores World Without Waste vision - er at lukke loopet på vores forbrug af emballage ved at lave flere gamle flasker om til nye. Forbedret genanvendelse er det næste store skridt i den retning," forklarer Scott Pearson fra The Coca-Cola Company’s Global R&D Engineering.

The Coca-Cola Company forøger et lån til Ioniqa Technologies, som har til formål at understøtte udviklingen af selskabets teknologi indenfor PET-genanvendelse. Ioniqa Technologies anvender kemiske depolymeriseringsprocesser til at lave plastik i forskellige farver, kvaliteter og tilstande om til de rene byggesten, der derefter kan laves om til gennemsigtig kvalitets-PET. Ioniqa bygger sin første PET-plastikfabrik i Holland.


"Vores ambition - som led i vores World Without Waste vision - er at lukke loopet på vores forbrug af emballage ved at lave flere gamle flasker om til nye. Forbedret genanvendelse er det næste store skridt i den retning."


En verden uden affald

Coca-Cola har ligeledes etableret et samarbejde med Loop Industries, Inc., som giver autoriserede Coca-Cola tapperier mulighed for at købe 100 procent genbrugt PET. Coca-Cola European Partners er det første tapperi, som har indgået en flerårig leveranceaftale med Loop, og det vil forbedre genanvdendeligheden af emballage på de vesteuropæiske markeder inden 2020. Aftalerne er en del af Coca-Cola’s vision, ’World Without Waste’, der skal skabe emballage som indeholder mindst 50 procent genbrugt materiale inden 2030; skal indsamle og genanvende en flaske eller dåse tilsvarende den mængde virksomheden sælger inden 2030; samt at styrke samarbejdet med industrier, regeringer og lokalsamfund for at løse verdens affaldsproblem.


Fakta: En ny type genbrug

Mekanisk genanvendelse: Ved mekanisk genanvendelse indsamles og sorteres brugte plastflasker, og klar PET adskilles fra farvet materiale. Derefter skæres det klare materiale i små stykker, rengøres og nedsmeltes hvorefter det igen blæses til nye flasker. Kemisk genanvendelse: Bruger depolymeriseringsprocesser, hvor PET-plasten (polymerer) omdannes til dets oprindelige byggesten (monomerer). Disse kan igen omdannes til ”ny” PET-plastic af en så høj kvalitet, at det kan bruges af fødevareindustrien.


Store fordele ved kemisk genbrug

"Ved hjælp af disse forbedrede genvindingsprocesser kan vi medvirke til at reducere de store tab af PET vi ser ved mekanisk genanvendelse, og fordi vi reformerer polymeren, så den fungerer som ny, hver gang vi går gennem genbrugsprocessen, kan vi virkelig begynde at tale om et lukket loop af PET-genbrug. Materialer, der før ville være gået til spilde, kan omdannes til flasker igen og igen" siger Scott Pearson fra Coca-Cola Global R&D Engineering. Forbedret genanvendelse er en teknologi, der er nødvendig for at drive en cirkulær økonomi, forklarer han: "Det er et stort skridt, men det er ikke det eneste skridt. Vi vil stadig minimere brugen af jomfruplast og fortsætte med at innovere indenfor letvægtsemballage samt bruge så lidt materiale som muligt. Alt dette er et skridt imod målet om at lukke emballage-loopet.”

Læs mere om ’World Without Waste’.