Deltagere ved Kulturnatten i København fik sig et spektakulært særsyn, da det historiske Axelborg i løbet af syv minutter blev omdannet til en Coca-Cola sodavandsfabrik. Hvis du ikke selv var til stede, kan du her se den fascinerende forvandling, som blev udført af verdens bedste 3D-kunstnere.

Det spektakulære show blev vist i anledning af, at den sukkerfri drik Coca-Cola zero® netop har fået ny, forbedret smag samt nyt design og det nye navn Coca-Cola ZERO SUGAR®. Der er tale om den største produktændring i mange år, og netop derfor gjorde Coca-Cola Danmark også noget storslået ud af det.

Til Kulturnatten 2016 inviterede Coca-Cola nemlig intet mindre end verdens bedste inden for såkaldt ’3D projection mapping’ til København for at skabe et opsigtsvækkende show – for kun denne ene aften.

Da mørket havde lagt sig over København på den festlige nat, var det 100 år gamle Axelborg pludselig ikke længere til at kende. Et kæmpe ur blev oplyst på facaden og begyndte at tælle ned. Fem minutter senere blev bygningen vakt til live med hjælp fra den nyeste og mest avancerede 3D-teknologi.

Verdens bedste 3D-kunstnere forvandlede Axelborg til en sodavandsfabrik i løbet af blot syv minutter. De inviterede publikum helt ind i produktionen, hvor man oplevede hele udviklingsfasen af læskedrikken – fra tandhjul og termometre i begyndelsen af processen til den færdige drik med isterninger, bobler og sugerør.

Du kan se eller gense hele showet her:

Kunstnerne bag showet er MP Studio fra Bulgarien, som er verdensberømte for at vække idéer til live med visuelle effekter. Sidste år deltog de i ’Festival of Lights’ i Berlin, hvor de blandt mere end 200 andre deltagere vandt ’Audience Award’ og kunne kalde sig ’Festival of Lights Champions’.

Med 3D-showet fik den nye Coca-Cola ZERO SUGAR® en helt særlig velkomst i Danmark. Coca-Cola ZERO SUGAR® er både på indersiden og ydersiden tættere på den originale Coca-Cola, end Coca-Cola zero®. Den spejler nemlig smagen og følelsen, man får fra en sodavand med sukker – og så har den fået et helt nyt look, der viser, at den er sin egen og samtidig en del af Coca-Cola familien.

Siden den 1. oktober 2016 har man kunnet finde Coca-Cola ZERO SUGAR® på butikshylder og i køleskabe rundt om i landet.