Sprite sponserer nu Sivas, Danmarks mest indflydelsesrige rapper. Sivas bliver dermed en del af en eksklusiv gruppe af verdens mest indflydelsesrige hip-hop-kunstnere, der har samarbejdet med Sprite.

Sprite har valgt at støtte Sivas - en af de mest indlfydelsesrige kunstenere på den danske rap- og hip-hop-scene. Sivas betragtes i branchen som en af de mest banebrydende og fornyende kunstnere, og mange hip-hop-kunstnere ser Sivas som én af grundlæggerne af moderne dansk hip hop.

Sivas brød igennem med hittet ”D.A.U.D.A.” og hittede sidste år med albummet ”Ultra” og to store singler, ”OUI” og ”Sidste timer”.

”Sivas brød for alvor igennem med en lyd, stil og med tekster, der har været med til at definere den danske hip-hop genre. Gennemgående for hans musik er budskabet om at gøre det, man mener er rigtigt og kæmpe for sine idealer,” siger Anna Maria Hoskuldsson, Brand Manager for Sprite i Danmark.

I selskab med verdens bedste hip-hop-kunstnere

Med Sprite-samarbejdet slutter Sivas sig til rækken af prominente hip-hop-kunstnere, som Sprite har samarbejdet med siden 1986 og frem til i dag – kunstnere som Kurtis Blow, LL Cool J., Pete Rock & C.L. Smooth, A Tribe Called Quest, Grand Puba, Nas og senest verdensstjerner som Rakim, Logic, KYLE, MadeinTYO og Drake.

”Sprite har som brand et værdisæt, jeg kan identificere mig med. Jeg har sagt ja til Sprite, men jeg er samtidig stolt af, at Sprite har valgt at støtte mit arbejde med at skabe ny musik,” siger Sivas.

Fresh Yourself: Nyt Sprite-koncept

Under titlen ”Fresh Yourself” sætter Sprite i år fokus på at være ærlig over for sig selv i en verden, hvor sociale medier fylder mere, og hvor identitet er blevet et omdiskuteret emne. Det samme budskab er gennemgående temaer i Sivas’ musik.

”Sivas kommer med et budskab om at skabe fællesskab i en tid, hvor skel bliver talt op og samtaler på sociale medier hurtigt bliver til skænderier. Samtidig kommer han med en helt ny lyd og et nyt budskab, der passer perfekt til de værdier, Sprite står for,” siger Anna Maria Hoskuldsson.

Masser af Sprite i 2019

Fans af Sivas og Sprite vil kunne deltage i en lang række konkurrencer og aktiviter i det kommende år. I en stribe af konkurrencer får man mulighed for at vinde billetter til forårets Sivas-koncerter, hvor man kan få mulighed for at møde kunstneren.

Gennem en række andre aktiviter henover sommeren og efteråret vil fans få mulighed for at vinde adgang til eksklusive arrangementer med Sprite og Sivas, mens Sprite udlodder et væld af merchandise som præmier.